Melville House Books

17. april 2014

af Zeljka Marosevic

Teenagere griner af en "Clean Teen"-bog - håber jeg via

Teenagelivet ser sjældent sådan ud
via

I går Bloomsbury Children’s Books, en af de førende udgivere af skønlitteratur for børn (med bl.a. JK Rowling, Neil Gaiman og Benjamin Zephaniah som forfattere), annoncerede en ny global udgivelsesgren: clean teen. Bøgerne vil falde ind under serietitlen “If Only.”

Da det ikke er en serie, der er designet til at tilskynde teenagere til at gå i bad oftere eller rydde op på deres værelser oftere, er den præcise definition af “ren teenager” svær at forstå. The Bookseller beskriver serien som “kærlighedsromaner”, mens forlaget giver en længere forklaring: at romanerne er centreret “om teenagere, der falder for nogen, de ikke burde falde for”.

Men hvis disse bøger er teenagerbølger gennem farlige forelskelser, så er der vel ikke noget “rent” over dem?

Ellen Holgate, den britiske redaktionschef for børnebøger hos Bloomsbury, antyder, at de er renere og mere lødige end New Adult og kommenterer: “Efter en overflod af New Adult-romaner er disse ‘rene teenagerromaner’ perfekt ferielæsning for dem, der leder efter lidt eskapisme fra det virkelige liv.” Cindy Loh, forlagsdirektør i USA, foretrak at skelne dem fra den evigt populære sci-fi-genre:

Med al den kedelige, verdens undergangslitteratur derude er det forfriskende at tilbyde vores teenagelæsere en serie om ny kærlighed, den pirrende spænding om, om jeg burde eller ikke burde, og det virkelige livs spændende rutsjetur i rutsjebanen.

Både disse beskrivelser virker i høj grad som en ompakning af chick-lit til yngre kvinder. Chick-lit har i den seneste tid mistet den popularitet, som den engang havde blandt ældre kvindelige læsere, og det er kun en god ting. Selv om en del af markedet er blevet erstattet af Fifty Shades og efterfølgende New Adult-stammen, har læserne også oplevet et forfriskende kursskifte inden for romaner for og af unge kvinder. Vi dækkede for nylig fænomenet “den litterære antiheltindes fremmarch”, som kunne ses i “en stribe nyere bøger med kvindelige hovedpersoner, der undgår at falde i rollen som omsorgsperson eller endog skæve kærlighedsinteresser”, som vores egen Sadie Mason-Smith bemærkede dengang.

Med hensyn til den “kedelige, verdens undergangsfiktion”, som Loh er så imod, har en del nyere teenage-science fiction været rigtig god for unge kvinder. Både Hunger Games og Divergent-serien har kvindelige hovedpersoner, som får mere at lave end blot at knuse hjerter og tage på eskapader til europæiske strande. De unge kvinder i disse romaner er langt fra “rene”, men de kæmper, skader folk og bliver såret; de tager risici, begår fejl og møder moralske spørgsmål. Sammenlign dette med ordlyden for en af “Hvis bare”-titlerne, Wish You Were Italian:

Sommeren før sidste år i gymnasiet. Det skal være en af de største somre i hendes liv, men Pippa er på vej til en kunstuddannelse, som hun ikke har nogen interesse i. Den eneste redning er, at det er i Italien. Og da muligheden byder sig, beslutter hun sig for at droppe programmet og rejse til Italien for at nå sin egen liste af mål. Ting som at svømme i Middelhavet, spise en hel pizza på én gang … og blive forelsket i en italiensk dreng!

Tag den triste sci-fi! En hel pizza på én gang!

Renlighed er et interessant ord at bringe ind i en diskussion om unge kvinder og den kultur og de medier, de bliver udsat for. Det er paradoksalt at kalde disse bøger “rene”, når de er så pirrende og antyder en sex-på-stranden-livsstil, der er i modstrid med gymnasiets kedelige virkelighed, hvor hårdt forlagene dog insisterer på, at bøgerne repræsenterer “det virkelige livs spændende rutsjebanetur”. Spoiler alert piger: det virkelige liv vil aldrig føles som en rutsjebane.

Men det er også perverst at forvente, at unge kvinder kan nyde fantasierne i disse bøger, så længe de forstår, at det er forbudt for dem at nærme sig sådanne seksuelle erfaringer i deres virkelige liv, som om det ville gøre dem “urene”. I One Tree Hill, en tv-serie, som mange af disse teenagere vil være for unge til at huske, var Clean Teens navnet på afholdenhedsklubben på den lokale skole, og unge kvinder, der selv identificerede sig med klubben, bar t-shirts med slogans for at vise alle på skolen, at de ville forblive jomfruer indtil ægteskabet. Nu behøver de unge kvinder ikke engang t-shirts; de skal bare møde op i skolen med en af disse bøger.

Der er naturligvis ingen antydning af, at Clean Teen-genren også kunne tilbyde noget til teenagedrenge, som har lov til at forblive beskidte og stolte. “Ren” i denne sammenhæng er resolut kønsbestemt og viderefører pænt de idealer om renhed, beskedenhed og huslighed, som unge kvinder har været plaget af i så lang tid.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.