Ishvara Pranidhana – taknemmelighed

Jeg sidder her og blander nogle stykker papir, som jeg har skrevet noter om dette, den femte og sidste niyama. Disse noter er alle visdomsord skrevet af folk, som – formoder jeg – ved mere om dette emne end jeg gør. På den ene side kunne denne niyama være den letteste at både skrive om og praktisere. På den anden side er det den sværeste og mest komplicerede: derfor min papir-skak.

For at tage den vej med mindst mulig modstand kan ishvara pranidhana meget løst oversættes med “taknemmelighed”: taknemmelighed for alt det gode i vores liv og for livet selv.

Som med mange idéer, der stammer fra Østen, har denne idé fundet vej ind i “New Age”-sproget, hvor det almindeligvis kaldes at have en “taknemmelig holdning”. Og det er faktisk ret nemt. Det eneste, du skal gøre, er at huske at være taknemmelig. Det er det første, jeg gør hver morgen; før jeg står ud af sengen, gennemgår jeg alle de ting, som jeg er taknemmelig for. Jeg taler i mit hoved: “Jeg er taknemmelig for mine forældre”, “Jeg er taknemmelig for min frihed”, “Jeg er taknemmelig for min mad og min seng og…..”

Så det er den nemme del af ishvara pranidhana. Den svære del er, at der er flere forskellige fortolkninger af denne niyama end for nogen af de andre niyamas eller yamas.

Den mest almindelige fortolkning er “Overgivelse til en højere magt”.

Nu er det for det første ikke særlig populært i disse dage at tale om at overgive sig til Gud. At overgive sig ses som en svaghed, og Gud har så mange fortolkninger, at jeg slet ikke føler mig kvalificeret til at tale om det … så jeg bliver bare nødt til at skrive, hvad jeg nu forstår ishvara pranidhana som værende.

“Yoga” betyder “forening med en eller anden (udefineret) højere magt” med det formål at opnå lyksalighed – som jeg formoder, at alle gerne vil opleve – uendelig harmoni, glæde og fred. Patanjali har meget venligt givet os en plan for at opnå denne tilstand: yogaens otte lemmer: fem yamas, fem niyamas, Asanas (stillinger), Pranayama (åndedrætsøvelser), Pratyahara (tilbagetrækning af sanserne), Dharana (afslapning), Dhyana (koncentration) og Samadhi (dyb meditation, lyksalighed og perfektionering af de foregående syv “lemmer”).

Så… hele formålet, ikke kun med yogaens første syv lemmer, men også med de fem yamas og fem niyamas, er at hjælpe os med at nå frem til nummer 8: lyksalighed.

MIN forståelse af ishvara pranidhana er, at vi gør det, vi har brug for, for at føle os rigtig godt tilpas med os selv. Det lyder måske banalt, men det er det ikke. Ahimsa (ikke at gøre skade), satya (sandfærdighed), asteya (ikke at stjæle), brahmacharya (kontrol over sanserne) og aparigraha (ikke grådighed) er de fem yama’er. Saucha (renhed), santosha (tilfredshed), tapas (selvdisciplin) og swadhyaya (selvstudier) er de første fire niyamas. Alle disse yamas og niyamas er principper, som vi kan stræbe efter.

Så en del af min forståelse af ishvara pranidhana er som en dedikation til disse høje principper, som gennem tusinder af år har vist sig at føre til den ultimative lykke.

Vi behøver ikke at tro på en Gud eller endog en “højere magt” for at stræbe efter at leve efter disse principper. Det eneste, det kræver, er en “sans, der kan gå ud over den nuværende udviklingstilstand”. 1

Kristendommen er 2.000 år gammel. I den tid har den splittet sig op i mange forskellige grupperinger. Yoga er omkring 5.000 år gammel. Den har også splittet sig op i mange forskellige grupperinger med forskellige filosofier, forskellige forståelser og fortolkninger af de gamle tekster. Min opfattelse er, at yogaen ikke oprindeligt var teistisk, og at nogle grupperinger eller nogle mennesker på et eller andet tidspunkt kom til at tro på en Skabergud.

En religiøs oversættelse af ishvara pranidhana betyder noget i retning af “at overdrage det, man gør, til en Herre”, en højere magt. 2 I mere verdslige vendinger kan det betyde accept og taknemmelighed. Det kan betyde “overgivelse” (som mange lærde har sagt), men selv det har mange fortolkninger, f.eks. at man overgiver sin fastholdelse af et bestemt synspunkt for at give troværdighed til et andet synspunkt. Det kunne betyde at give afkald på sit opfattede behov for lædersko for at være mere venlig over for dyr (ahimsa). Det kan betyde at give afkald på ønsket om et nyt og større hus, en ny bil eller et tv for at matche naboernes (aparigraha). Alle disse ting – ting, der relaterer sig direkte til vores selvfokuserede, ofte smålige tilværelse – relaterer sig til egoet.

Egoet – eller i det mindste overgivelsen af det – er en af yogaens grundpiller.

Bhagavad Gita taler MEGET om at “give slip på frugterne af vores handlinger” for at bringe lykke. Hvor ofte bekymrer vi os ikke om “Hvad vil folk tænke om mig, hvis jeg gør dette?” “Hvad nu hvis jeg ikke er god nok?” Så vores sind er ikke fuldt ud på opgaven – vi bekymrer os altid om “frugterne”, resultaterne af vores handlinger. Så overgivelse eller transcendering af egoet er udfordrende og kræver, at vi stoler på vores dybeste Selv.

Så … en anden del af min forståelse af ishvara pranidhana er en anerkendelse af, at vi HAR et “Højere Selv”. Hvor mange gange har vi ikke kørt et sted hen, og når vi først er der, spørger vi os selv: “Hvordan er jeg kommet hertil? Mit sind var helt andetsteds!” Det var det Højere Selv, der tog sig af os. At overgive sig til dette Højere Selv og stole på dets visdom er ishvara pranidhana.

Hvorvidt Patanjali selv havde til hensigt, at vi skulle overgive os til en eller anden Skabergud, tror jeg er ligegyldigt.

Jeg tror, at vi er frie til at tro, hvad vi vil om dette “noget mere” – uanset om det er en Gud, jorden, en højere magt eller vores højere selv. Erkendelsen af noget, der ligger ud over vores begrænsede ego, giver os mulighed for at begynde processen med at distancere os fra den ydre verden for at forbinde os med vores indre verden. For i denne indre verden fjerner vi vores selvfokus – vores egoiske selv – og vender vores tanker mod de ting, der ligger uden for os selv.

På denne måde bliver ishvara pranidhana et middel til at perfektionere denne praksis med indre fokus og koncentration. Dette, forsikres vi gentagne gange, fører os til den ultimative glæde, fred og frihed.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.